UDVALGTE PROJEKTER

- Og historierne bag

REFERENCER

- Et godt udgangspunkt for dialog


Bag ethvert projekt gemmer sig en historie. Og ud over at det kan være interessant læsning, er det samtidig repræsentativt for den måde, som Nelander Ejendomsudvikling løser projektopgaver på. Tidligere projekter og opgaver kan være et godt udgangspunkt for en dialog med nye kunder og samarbejdspartere omkring konkrete projektopgaver.


Nelander Ejendomsudvikling har løst af en lang række af forskellige opgaver, der spænder fra køb-, salg- og udlejning af både kontor-, retail-, hotel- og boligejendomme til konceptudvikling, ombygninger og renoveringer af ejendomme. Nelander Ejendomsudvikling også løst salg- og udlejningsopgaver som fast konsulent for Oskar Jensen Ejendomsudvikling, Holber Fenger Invest samt for Fritz Schur Gruppen.

Kredittering: HusCompagniet

2021 - Møllebankerne, Borup

Andelsboligprojekt med HusCompagniet


Nelander Ejendomsudvikling har i samarbejde med HusCompagniet udviklet andelsboligprojektet BorupBakke. En projekttype der er særligt tilpasset de behov og ønsker, som mange seniorer har til en bolig i en seniortilværelse.


Selvom idéen til projektet BorupBakke opstod på lokalt initiativ blandt en gruppe seniorer, er der i markedet en generel stigning i efterspørgslen efter seniorandelsboliger i høj kvalitet. Men hvor markedstendensen for seniorboligprojekter ofte har karakter af bofælleskab, grænsende til kollektiv, adskiller BorupBakke sig ved at have mere fokus på privatliv med fællesskabet som et aktivt tilvalg. 


Boligerne har i størrelse og indretning desuden vist sig at appelere til det yngre publikum, der behov for lidt mere plads, men som ikke helt har økonomi til et større parcelhus.


Kredittering: Zleep Hotels

2020 - Roskildevej, Brøndby

Zleep Hotels


Nelander Ejendomsudvikling har i kraft af et mangeårigt samarbejde med både Zleep Hotels og Ejendomsudviklingsselskabet Oskar Group ført parterne sammen omkring opførelsen af et nyt hotel på Københavns vestegn.


Med en stratetisk god placering ud til Roskildevej og tæt ved Motorring 3 er der et godt potentielt kundegrundlag, der kan bidrage til en fortsat vækst af hotelkæden Zleep.


Hotellet indrettes med 133 værelser samt stort lounge- og morgenmadsområde og åbner i 2023.

Kredittering: MLRP Arkitekter

2013 - Løngangsstræde, København

Kontordomicil og penthouse


Projektforslag udarbejdet af Nelander Ejendomsudvkiling i samarbejde med Arkitektfirmaet MLRP til én af Danmarks største iværksætter succeser - Tiger. Tiger ledte efter en ny placering til virksomhedens hovedkontor og projektforslaget indeholdte en totalrenovering og ombygning af bygningens forhus samt 2 sidefløje med en ny flagship store i stueplan samt indretning af kontorer på 1.-3. sal til virksomhedens administration.


Det overskydende areal på 4. sal samt 5. sal i sidefløjene blev med inddragelse af et uudnyttet tørreloft i forhuset koblet sammen med 4. salen til et dobbelthøjt rum for dermed at skabe et absolut enestående separat penthouse lejemål med adgang til 2 private tagterrasser.

 

Kredittering: Nykredit

2013 - Hovedvejen, Glostrup

Bankfilial, Nykredit


Nykredit var på udkig efter en ny placering i området omkring Roskildevej i forbindelse sammelægningen af et par eksisterende filialer. Nelander Ejendomsudvikling fik sammen Arkitektfirmaet MLRP opgaven på baggrund af et innovativt projektforslag med et unikt arkitektonisk udtryk.


Den eksisterende ejendom krævede en omfattende ombygning/renovering med bl.a. ny tagkonstruktion og etablering af ventilations- og køleanlæg.


Nelander Ejendomsudvikling påtog selv opgaven som totalentreprenør på den omfattende og komplicerede ombygning og udførende entreprenører blev håndplukket til opgaven på baggrund af kompetencer.

    Kredittering: MLRP Arkitekter

    2012 - Tietgensgade, København

    Højhusconcept


    Højhusprojekt/koncept til kontor/hotel/restaurant o.lign. udviklet af Nelander Ejendomsudvikling i samarbejde med Arkitekt Mads H. Lund. Projektet er et bud på, hvordan Københavns Energi/Ørsted, der ejer bygningen, kan udnytte de mange uudnyttede byggeretsmeter, der i teorien findes over den eksisterende bygning. Bygningen er beliggende i et område, hvor der principielt er tilladelse til højhuse.


    Med sine ca. 100 meter i højden ville bygningen være kun ca. 6 meter lavere end Rådhustårnet, men godt 30 meter højere en SAS Radisson. De første 3-5 etager i bygningen var tænkt som fuldautomatisk p-anlæg, der dels kunne dække parkeringsbehovet for bygningen og dels være en ekstra parkeringsmulighed for Tivoli's mange gæster.


    Glasfacaderne i sildebensmønster trækker bevidst tråde til det velkendte sildebensparket samt det klassiske modedesign tweed.


    Den eksisterende bygning i gadeplan er dels transformerstation og dels fjernkølecentral og forsyner bl.a. Tivoli med El. Ovedskudsvarmen fra de tekniske anlæg var tænkt genanvendt som varmeforsyning til højhuset.


    Et projekt der sikkert er enhver ingeniørs drøm - Og enhverv entreprenørs mareridt.

    Kredittering: MLRP Arkitekter

    2011 - Borgergade, København

    Ambassade kollektiv, Citizen Square, vers. I


    Med behovet for en effektivisering af lokaleomkostningerne blandt en række ambassader gik Nelander Ejendomsudvikling sammen med Arkitektfirmaet MLRP og 4 ambassader om at skabe verdens første ambassade kollektiv.


    Bygningens stueetage indeholdt, ud over konsulater, også et større auditorium til brug for konferencer, udstillinger og andre repræsentative arrangementer. Af sikkerhedsmæssige årsager blev bygningen placeret delvist tilbagetrukket på grunden og skabte dermed en åben plads - deraf navnet Citizen Square.


    Den på tidspunktet tomme byggetomte var ejet af Københavns Kommune og udlagt til opførelsen af et parkeringshus. Men med etableringen af et nyt parkeringsanlæg under Sankt Annæ Plads, blev grunden frigjort til salg.

    Kredittering: MLRP Arkitekter

    2012 - Borgergade, København

    Ambassade kollektiv, North House, vers. II


    I de videre arbejde med projektet (se vers. I ovenfor) stod det klart, at bygningens facadelinie efter krav fra Københavns Kommune skulle flyttes frem i linje med den øvrige bebyggelse i Borgergade.


    Bygningens arkitektur fik et stærkere udtryk og projektet blev udviddet til også at omfatte en omlægning/renovering af selve Borgergade med etableringen af en grøn "rambla". Den specielle facadestruktur havde til hensigt at skabe en naturlig solafskærmning mod syd for dermed reducere behovet for køling i bygningen.


    I salgsprocessen af grundarealet blev Hotelkæden Arp-Hansen højstbydende og der er idag opført et Wakeup-hotel på grunden.

    2011 - Valby Langgade, Valby

    Domicilforslag til Totalkredit


    Utidssvarende bygninger, dårligt indeklima og sparsom plads var nogle af udfordringerne Totalkredit stod overfor. Nelander Ejendomsudvikling fik i samarbejde med MLRP Arkitekter til opgave at finde en ny placering til virksomheden og udarbejde et projektforslag.


    Placeringen i Valby blev nøje udvalgt pga. områdets historiske betydning tæt på Nordisk Film, Carlsberg, Zoologisk Have og Valby Bakke, der med stor folkelig appel kunne underbygge Totalkredit's eget brand.  


    Husets terrassering fra 4 til 1 etage havde til hensigt at forbinde de omkring liggende bygningers skala-forskelle. Med facader beklædt med cedertræ fik huset en varm og sympatisk karakter. Restauranten i stueetagen ville dels være offentlig tilgængelig og dels fungere som kantine for Totalkredit's medarbejderne. En nytænkende måde at gøre Totalkredit tilgængelig på.


    Kredittering: MLRP Arkitekter

    Kredittering: Byggeplads.dk

    2006 - Hovedvejen, Glostrup

    Domicil til Peugeot Danmark


    Nelander Ejendomsudvikling havde egentlig fået til opgave at hjælpe med udlejningen af en eksisterende ejendom ud til Hovedvejen i Glostrup. Samtidig i den anden ende af Glostrup havde Peugeot Danmark sat sin enorme grund til salg pga. af omstruktureringer. 


    I samarbejde med en konsulent med tæt tilknytning til autobranchen lykkedes det Nelander Ejendomsudvikling at få parterne til at indgå to-parts handel, hvor Peugeots domicilbyggeri blev flyttet, så køberen af Peugeot's grund kunne få fuld råderet over grunden.


    Med tilkøb af naboejendommen og nedrivning af de eksisterende bygninger passede Peugeot's nye domicil som hånd i handske på grunden.

    Kredittering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

    2005 - Strandvejen, Hellerup

    Tuborg Bryghus


    I forbindelse med udviklingen af hele Tuborg Havn området i midten af 00'erne ønskede Carlsberg Ejendomme at sælge det tidligere bryghus på Strandvejen. Der var rift om bygningen, men hovedparten af interesserede ønskede at nedrive bygningen. Bygningen var i en forfalden stand og havde stået ubenyttet hen i mere 10 år, siden bryghuset blev taget ud af drift i midten af 80'erne.


    Nelander Ejendomsudvikling fandt den helt rigtige køber, der havde både visionen og evnerne til at bringe ejendommen tilbage. Bygningen blev totalrenoveret og en tilbygning blev føjet til den nordlige gavl. Bygningen har siden renoveringen fungeret som domicil for Dampskibsselskabet Norden.

    Kredittering: Kurt Rodahl Hoppe

    2005 - Strandvejen, Hellerup

    Rosenbygningen


    I forbindelse salget af det tidligere bryghus på nabogrunden blev handlen udviddet til også at omfatte Rosenbygningen. Rosenbygningen er opført i 1913 og fungerede oprindeligt som administrationsbygning for Tuborg.


    Carlsberg Ejendomme havde igennem årene bevaret bygningens oprindelige indretning og bl.a. det gamle bestyrelseslokale stod, som var det lige forladt.


    Køberen valgte dog at sælge ejendommen videre til den filantropiske forening Realdania, der efterfølgende nænsomt har restaureret bygningen med stor respekt for bygningens historie.